 |
 |  | Erhvervsdirektør, Torben Henriksen |
|  |
Herning er mere Klondike end Korsbæk
Der sker noget i Herning. Her hviler man ikke på laurbærrene, men har hele tiden fokus på udvikling.
”Købmandskab og omstilling, dét har altid drevet Herning, og det er vi gode til. Men det betyder ikke, at vi ikke fortsat arbejder på at blive endnu bedre”, siger Torben Henriksen, direktør for Erhvervsrådet og BIRC Estate A/S.
”Det er ikke uden grund, at Ringkøbing Amt tegner sig for kun fem procent af befolkningen i Danmark, men 10 procent af eksporten”.
”Vores nuværende store virksomheder er i fuld gang med at omstille sig til globaliseringen, der jo både skaber muligheder og trusler, men flest muligheder. Samtidig satser vi på at skabe morgendagens erhvervsvirksomheder og har blandt andet derfor oprettet et videncenter for brintteknologi, et videncenter for tekstil og beklædning, et videncenter for vindenergi og et for underleverandører; med støtte fra de veletablerede virksomheder i området.” |
|
 |
En stor del af udviklingen af de nye virksomheder foregår hos BIRC Estate, der bedst kan betegnes som en rugekasse for nye forretnings-ideer og virksomheder. BIRC Estate har til huse i Birk Centerpark og rummer rent fysisk både iværksættere, mindre virksomheder og Erhvervsrådet, men også forskningsinstitutionen CAMS, Center for Applied Management Stu-dies, der er en afdeling af handelshøjskolen, Copenhagen Business School.
|
 | |
|
 | |  |
”Det er ikke ret mange steder, at man møder den kombination, men det giver en stærk synergi og skaber et hus med masser af viden. Vores mål er, at teorien bliver anvendelsesorienteret, så den kan bruges i praksis”, siger Torben Henriksen.
Iværksættervirksomhederne hos BIRC Estate kan ud over at leje kontorer også nyde fordel af blandt andet fælles reception og mødelokaler samt kantine. I det hele taget tilbyder BIRC Estate stort set alt, hvad der kan få hverdagen til at glide lettere for en nystartet virksomhed. |
|
 |
Som erhvervsdirektør ser Torben Henriksen lyst på fremtiden for erhvervslivet i Herning. Ikke kun ud fra, hvad virksomhederne selv evner, men også fordi hele den trafikale infrastruktur er ved at blive opgraderet:
”I 2002 år fik vi åbnet det første stykke motorvej mellem Herning og Bording. Og i 2006 vil det første stykke motorvej syd for byen ned mod Vejle åbne, hvilket vil give en direkte streng ind til Messecenter Herning. I takt med, at vi får udbygget vejnettet fra Struer i nord til Vejle i syd og Århus i øst, vil Herning blive brohoved til hele Midt-, Nord- og Nordvestjylland. Og da vi er gode til købmandskab her i Herning, vil vi forstå at udnytte den position”. |
 | |
|
|
| | |